Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Indsamling til nyt flygel

Indsamling til nyt flygel
Udgivet ons d. 15. jun 2022, kl. 08:36
Nyheder

Vi ønsker os et flygel til Dalum kirke!

Det har længe været et stort ønske at anskaffe et flygel til Dalum Kirke. Flyglet kan bruges i et utal af sammenhænge i kirken – som et supplement til højmesserne, til vores stemningsfyldte aftensange, til bisættelser og vielser, som et arbejdsredskab i forbindelse med korarbejdet og ikke mindst til koncerterne, da det i den grad vil udvide koncertspektret at have et flygel i kirken.
Vi arbejder derfor med at skaffe penge til et nyt flygel bl.a. ved fondsansøgninger. 

Ved kommende koncerter i kirken vil der blive samlet ind til formålet, ligesom man kan støtte ved at overføre et beløb til konto  Reg nr. 0828 Konto nr. 3328945
eller via MobilePay 170678 – alle bidrag modtages med stor tak. 

Vi forventer at skulle skaffe ca. kr. 400.000 for at kunne købe et godt flygel, der kan skabe glæde langt ind i fremtiden.