NYT: Juniorkor

Udgivet af Tine Antonsen, tir d. 25. jun 2019, kl. 11:16
Nyheder

Juniorkor 4. – 8. klasse i Dalum Kirke

Nu starter vi op med juniorkor i Dalum Kirke!! Det bliver et splinter nyt kor, som vil bestå af børn fra 4. til 8. klasse. Så hvis du er indenfor aldersgruppen og elsker at synge og være i et fællesskab med andre, så kom og vær med!!

Vi vil synge alt fra salmer til pop, forår- sommer- efterårs- og vintersange. Vi vil nyde det fællesskab som sang og musik giver, og så vil vi få rig mulighed for at synge for andre, blandt andet i kirken og til små koncerter.

Der er ingen krav for at kunne være med i koret, kun at man møder op og tager sangglæden med.  Vi håber at vi i løbet af året får indøvet nogle gode sange og salmer, får dyrket stemmen og bliver dygtigere til at synge.

Vi vil øve tirsdage kl. 15.45 til kl. 17.00 i Annekset bag kirken, og så vil vi ind imellem deltage med sang til søndagsgudstjenester. Vi begynder efter sommerferien tirsdag d. 27. august kl. 15.45. Her mødes vi første gang, siger hej til hinanden og synger lidt.

 

Ring eller skriv for tilmelding til Tine Antonsen, kirke- og kulturmedarbejder

Tlf: 30 68 30 66

Mail: takirkeogkultur@gmail.com

Ophavsret: