Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Corona

Corona
Udgivet tor d. 26. nov 2020, kl. 12:00
Corona

Opdateres løbende!


Januar 2021

Dalum Kirkes gudstjenester gennemføres og varer max. 30 minutter. Det foregår uden nadver og uden fælles salmesang, men med musik fra organisten. I Dalum Kirke må vi max. åbne dørene for 47 kirkegængere, det betyder, at vi kan risikere ikke at få plads til alle, som ønsker det. Vi håber på forståelse!

Husk mundbind indtil du sidder på din plads, og husk 2 meters afstand mellem alle, der ikke er fra samme husstand. Uden for kirken glæder forsamlingsforbuddet på 5 personer.

En del af forårets arrangementer er aflyst eller flyttet til senere: 

Aftensang 6. jan. aflyst

Nytårsvandring 10. jan. flyttes til senere

Nytårskoncert flyttet til 18. april 

Filmaften 20. jan flyttes til senere

Torsdagsmøder 21. jan. m. Bente Scavenius flyttet til 9/9 2021

Torsdagsmøde 4. feb. om Julius Bomholt flyttet 27/5 2021

Filmaften 10. feb. flyttes til senere

Torsdagsmøde 25. feb. om Knud den Hellige flyttet til 15/4



Alle julens gudstjenester er aflyst 24. december - 3. januar


Julens gudstjenester kræver ikke tilmelding.

Dalum Kirke holder 5 julegudstjenester d. 24. dec., men vi kan dog pga. pladsbegrænsning være nødsaget til at sende nogle hjem igen, hvilket vi ikke håber.

Dørene åbnes 20 min før hver gudstjeneste.

Vi håber på forståelse i disse tider! 

I Dalum Kirke er vi ved at forberede to digitale gudstjenester. En digital julegudstjeneste og en digital nytårsgudstjeneste, som bliver lagt ud her på hjemmesiden henholdsvis d. 24. december og d. 31. december. Så har man ikke mulighed for at deltage fysisk i kirken disse datoer, så kan man alligevel godt følge med i Dalum Kirkes jule- og nytårs- fejringer på afstand :-)


Vi bærer mundbind i kirken og Annekset. Når man sidder på sin plads må man tage mundbindet af.

Forsamlingsforbuddet på over 10 personer gælder ikke i kirkens lokaler. Det afgørende krav er afstands- og m2-kravet som er forskelligt fra kirke til kirke i forhold til størrelse rum, og vi har målt op i både kirke og anneks. 

Vi lukker ikke flere ind til arrangementerne end vi må. 


Situationen med COVID19 gør at vi i Dalum Kirke i en periode kun må åbne dørene for max. 47 kirkegængere ad gangen (ændring fra 75 til 47). Vi ønsker selvfølgelig at lukke alle ind, men håber på forståelse, hvis det i nogen situationer ikke kan lade sig gøre.

I kirken har vi gjort os umage for at mindske smittefare ved at have større afstand mellem stolene i koret og ved afmærkninger på bænke om afstand. Der er håndsprit ved indgangen, og nadverritualet er en smule ændret. 

Desværre tvinger forholdene os også til i øjeblikket at holde kirken låst for besøgende udenfor gudstjenestetiderne. Husk at det sker for alles sikkerhed. (Nogle eftermiddage i december holdes kirken åben for besøgende, klik her og se hvornår)


Mange af de planlagte arrangementer i løbet af foråret og sommeren 2020 er blevet aflyst, men i løbet af efteråret 2020 er der stille og roligt igen forskellige tilbud om arrangementer i både kirke og anneks. 

Hold dig opdateret her på hjemmesiden, hvor der jævnligt opdateres på de kommende arrangementer.

Du kan følge Dalum Kirke online på Youtube og Facebook. Her lægges der indimellem digitale tiltag fra kirken ud. 

www.dalumkirke.dk 

Dalum Kirkes Facebook-side

Dalum Kirkes Youtube-kanal

De venligste hilsener

Dalum Kirke