Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert med Duo da Chiesa

Dato
Tirsdag d. 8. marts 2022, Kl. 19:00 til kl. 21:00
Sted
Dalum Kirke, Dalumvej 114, 5250 Odense SV
Pris
Fri entré

Lena Kildahl og Christian Præstholm mødtes i Paris midt i 1990'erne, mens de begge var studerende. Sammen med andre danske musikstuderende dannede de ensemblet ”Madam Blå et les Garcons”, der spillede koncerter flere steder i Frankrig. Samarbejdet fortsatte, da de begge vendte hjem og bosatte sig i Aarhus, og siden har de spillet sammen som Duo da Chiesa.

Duoens kernerepertoire er Johann Sebastian Bachs vidunderlige fløjtesonater, der originalt er komponeret for fløjte og continuo eller obligat klaver (cembalo). Men naturligvis klæder disse sonater - som alt andet musik af Bach - kirkens rum og orgelet. Bach skrev hele 7 sonater og ved denne koncert spiller duoen de to af dem.

Som en fin kontrast til Bachs sprøde klangunivers spiller duoen desuden franske Jean Alains tre skønne stykker for fløjte og orgel, samt ”To stykker for fløjte og orgel”, opus 59 af Christian Præstholm. Et par solostykker for de to instrumenter bliver det også til, bl.a. spiller Lena Kildahl japanske Toro Takemitsus ”Itenerant”. Dermed får publikum en varieret oplevelse af de to musikere - sammen og hver for sig!