Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

EFTERMIDDAGS-CAFÈ I DALUM KIRKE

Dato
Fredag d. 3. juni 2022, kl. 14:30
Sted
Dalum Kirkes Anneks, Dalumvej 112b, 5250 Odense SV
Medvirkende
Lars Hagensen

Har du lyst til at tilbringe en hyggelig stund i godt selskab og med kaffe, kage, glad musik, en sang eller to du kender og måske en lille fortælling, så inviterer Dalum Kirke dig – og meget gerne sammen med din ægtefælle/samlever, søn/datter eller måske dit barnebarn.

Arrangementet foregår i Dalum Kirkes Anneks bag kirken på Dalumvej 112B.

Vi samles den første fredag i måneden kl. 14.30 til ca. 16 omkring smukt pyntede borde i de hyggelige lokaler.

Datoer foråret 2022: 4. februar; 4. marts; 1. april; 6. maj og 3. juni

Det er gratis at deltage og der er ikke tilmelding. Samværet i kirkens anneks er for alle og vi er en demensvenlig kirke.