
Dalum Kirke tilbyder konfirmandforberedelse for 7. klasserne årgang 2022-23.
Tilmelding
Der åbnes for den digitale tilmelding den 29. august på Dalum Kirkes hjemmeside www.dalumkirke.dk Det er vigtigt at udfylde alle rubrikker.
Søndag den 4. september kl. 10 inviteres alle kommende konfirmander med deres forældre til gudstjeneste i Dalum Kirke. I forlængelse heraf samles vi i kirkens sognehus, hvor der er en let forfriskning. Det er vigtigt at deltage, da sognets præster her vil orientere om forløbet og give vigtig information. Kirkens sekretær kan også hjælpe med tilmeldingen.
Vi glæder os til at se vore nye konfirmander.
Dorthe Tofte-Hansen og Lars Hagensen