Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Koncert: Pergolesis Stabat Mater

Dato
Onsdag d. 5. april 2023, Kl. 17:00 til kl. 18:00
Sted
Dalum Kirke, Dalumvej 114, 5250 Odense SV
Pris
50 kr.

Pergolesis Stabat Mater er et passionsværk, som genhøres med den glæde, man kan opleve, når noget bevægende smukt resonerer med det mest smertefulde og vemodige i ens følelsesregister. Værket blev skrevet i komponistens allersidste levetid.

Stabat Mater er en passionssalme fra middelalderen, som beskriver Marias smerte, mens hun står ved Jesu kors. Pergolesi sætter 12 af de 21 vers i toner. 

Teksten møder os også to gange i salmebogen: Naglet til et kors på jorden og Under korset stod med smerte:

Under korset stod med smerte, stod med gennemboret hjerte Jesu moder dødningbleg. Solen sortned, da han dåned, sorte hjerter ham forhåned, pine hans var dem en leg.

Odense Barokensemble spiller på baroktidens originalinstrumenter og de to baroksangere, Nanna og Anna, vil stilsikkert og følsomt introducere publikum til langfredagens mørke afgrund og det håb, der glimter bagved den. 

Medvirkende:

Anna Maria Wierød, sopran

Nanna Varmer Ipsen, alt 

Odense Barokensemble

Musikalsk ledelse, Babett Hartmann

Entré 50 kr. (børn under 12 år gratis adgang) Entréindtægterne går ubeskåret til kirkens flygelopsparing.