Torsdagsmøde: ”Hvor er den ”nordiske” børnelitteratur på vej hen?” ved lektor og komitemedlem Søren Fanø, Mårslet

14
NOV

Dato Torsdag d. 14. november 2019, Kl. 10:00 til kl. 12:00
Sted
Dalum Anneks

Torsdag den 14. november

”Hvor er den ”nordiske” børnelitteratur på vej hen?”

ved lektor og komitemedlem Søren Fanø, Mårslet

 

Børn i Norden opdrages både i familien og skolen til at tænke selv, at reflektere over livet, at få lov til at stille spørgsmål, at blive hørt. Måske er det derfor en stor del af den nordiske børnelitteratur tager fat i alvorlige emner som død, sygdom, ensomhed? Betyder det, at børnelitteraturen har en særlig opgave, når det drejer sig om barnets etiske dannelse? I børnelitteraturen er der i de senere år tillige lagt vægt på illustrationer, som bidrager til at fortælle på niveau med det skrevne ord. Hvad betyder det for læseren? For barnet? For forældre og bedsteforældre? Og har børnelitteraturen generelt forandret sig siden dagens bedsteforældre var børn? Hvad kendetegner dansk børnelitteratur i det 20. og 21. århundrede, og hvordan indgår den danske børnebog i den nordiske tradition for børnebøger?

I anledning af den nordiske børnelitteraturuge i uge 46 har vi inviteret Søren Fanø, lektor og medlem af komiteen for Kulturministeriets børnebogspris og Nordisk Råds børnebogspris, som vil komme med et bud på nogle af ovennævnte spørgsmål.

Mødet er i samarbejde med Dalum bibliotek

Tilmelding er ikke nødvendig, men dørene lukkes, når salen er fyldt.

Ophavsret: