Torsdagsmøde: Toner fra filmens verden ved musikerne Rikke Petersen og Hans Esbjerg

20
FEB

Dato Torsdag d. 20. februar 2020, Kl. 10:00 til kl. 12:00
Sted
Dalumvej, Odense, Danmark

Toner fra filmens verden

Ved musikerne Rikke Petersen, Odense og Hans Esbjerg, Fredericia

Filmmusik udsat for tværfløjte og klaver - giver det mening? Når man har hørt fløjtenisten Rikke Petersen og pianisten Hans Esbjerg fortolke temaer fra Olsenbanden, Forrest Gump, Midt om natten, Notting Hill og Tornfuglene vil man ikke længere være i tvivl: Det gør det! I løbet af koncerten vil ens indre filmminder passere revy godt hjulpet af musikerne, der naturligvis også introducerer musikken og komponisterne. Således vil man bl.a. komme til at høre om Bent Fabricius-Bjerre, Burt Bacharach og Charles Chaplin. Rikke Petersen og Hans Esbjerg er begge konservatorieuddannede musikere og har derudover mange års erfaring som freelancere indenfor næsten alle musikgenrer, og som lytter kan man roligt læne sig tilbage og nyde “Toner fra filmens verden”.

Rikke Petersen har sin gang i Dalum, hvor hun bl.a. står for kirkens populære tilbud med babysalmesang. Hans Esbjerg er organist ved Christianskirken i Fredericia og den ene halvdel af ”Den danske salmeduo” (https://dendanskesalmeduo.dk/)

Ophavsret: