
Krea-dag 27. februar 2021 kl. 10.15-12.00
Vi tager forskud på påsken og klipper gækkebreve.
Et gækkebrev er en specifikt dansk tradition fra påsken, som oprindeligt indeholdt en vintergæk heraf navnet, der også knyttes til verbet "at gække" i betydningen "at vildlede". "At drive gæk med" er "at spille et puds", som gækkebrevet også er et forsøg på.
Man må begynde i god tid, hvis man skal nå at sende sit gækkebrev til en kær eller bekendt og vedkommende skal nå at gætte det inden påske.
Vintergækken er tidligt blomstrende, og vi håber, at de små forårsbebudere er klar på dette tidspunkt.
Krea-dagen er for alle aldre. Hjertelig velkommen!
Tilmelding til Tine Antonsen på tlf. 30683066 eller mail takirkeogkultur@gmail.com