Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Koncert med Trio Brandt, Petersen og Svit

Dato
Søndag d. 25. juli 2021, Kl. 16:00 til kl. 17:30
Sted
Dalum Kirke, Dalumvej 114, 5250 Odense SV
Pris
Gratis men med tilmelding

Husk tilmelding i formularen herunder!


Carl Nielsen koncert med Trioen Brandt, Petersen og Svit

Dalum Kirke, søndag d. 25 juli kl. 16.00

Trioen Brandt, Petersen og Svit har givet koncerter rundt om i Danmark med tema programmer om Carl Nielsen og Martin Luther samt åbningskoncerten på bl.a. Aalborg Internationale Guitar Festival og Konkurrence.

Programmet "Rundt om Nielsen" indeholder en række udvalgte sange i smukke arrangementer for besætningen sopran, fløjte og guitar. I programmet indgår kendte sange som Æbleblomst, Jens Vejmand, Jeg bærer med Smil min Byrde og instrumental musik som hittet Tågen Letter m.m.

Hele koncerten bindes sammen af anekdoter fra og om Carl Nielsen.

Et program der både viser Carl Nielsens musik og giver et favnende indblik i hans liv og væren. Humor og alvor går hånd i hånd. 

Om Kiki Brandt: 

Uddannet fra Carl Nielsen Academy of Music. Hun har sunget Opera, Operette og musical produktioner for bl.a. Den Jyske Opera, Østre Gasværk og Odense Teater samt medvirkede i en række revyer.  

Jens Henneberg Nordjyske skriver: “Kiki Brandt er en markant sopran, der viste sin stemmes muligheder i den smukke “O mio babbino caro”. Når hun for alvor ruller sig ud, er hun et vidunder af sødme, flød og ganske elementært vokalt overskud.”

Om Rikke Petersen: 

Uddannet på Det kongelige Musikkonservatorium i Bruxelles, hvorfra hun opnåede 1. Prix. Rikke er freelance fløjtenist og optræder ofte som solist bl.a. i den danske folkekirke. 

Rikke Petersen har spillet med bl.a. Den Fynske Opera og Odense Symfoniorkester, med hvem hun har været solist.

Om Finn Elias Svit: 

Uddannet fra Det Nordjyske Musikkonservatorium og er aktiv som koncertmusiker i ind- og udland. Har givet mere en 1000 skolekoncerter for LMS. 

Finn har givet masterclasses på internationale festivaler og været jurymedlem ved guitarkonkurrencer rundt om i verden.

Schwarzwalder Bode skriver: Svit viste sig som en betydningsfuld fortolker af Tárregas musik.

www.finnsvit.dk

Gratis entré.

Da der er begrænset antal pladser er det nødvendigt med tilmelding. Man kan tilmelde sig digitalt i formularen herunder.

Husk kun at melde dig til hvis du er sikker på at kunne komme, da du ellers tager pladsen for en anden (Sygdom er dog undskyldt, ring afbud til 30683066)