Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Odense Internationale Orgelfestival i Carl Nilesen Salen (Dalum Kantori medvirker)

Dato
Torsdag d. 7. oktober 2021, Kl. 19:30 til kl. 21:30

Odense Internationale Orgelfestival 2021 

Dalum Kirkes Kantori medvirker ved koncerten d. 7. oktober kl. 19.30 i Carl Nielsen Salen.


Odense Internationale Orgelfestival er tilbage! 

Denne festival, som med bragende succes så dagens lys i efteråret 2019, finder denne gang sted 30. september – 7. oktober 2021. Festivalen er et stort anlagt samarbejde mellem Odense Symfoniorkester og kirkerne i Odense, og i løbet af otte dage vil Odense atter fyldes af det helt store orgelbrus fra Instrumenternes Dronning. 

Højt profilerede orgelsolister på internationalt topniveau gæster Odense, skoleklasser inviteres til at opleve det store instrument helt tæt på, konservatoriestuderende deltager i masterclass, kirkernes organister og musikere fra OS spiller atter koncert for alle patienterne på OUH, og som et af flere nye tiltag inddrages denne gang også Sct. Albani Kirkes historiske orgel, som fylder 100 år i 2021. 

Festivalen åbner med stor, forførende, fransk musik af Guilmant og Saint-Saëns ("Dyrenes Karneval" og den berømte 3. symfoni, ”Orgelsymfonien”) i Carl Nielsen Salen med Odense Symfoniorkester og den unge amerikanske stjerneorganist Nathan Laube. 

Finalekoncerten i Carl Nielsen Salen bliver i bedste engelske stil, når den engelske orgelvirtuos Jonathan Scott spiller forrygende værker af Walton, Howells og Elgar sammen med et stort kor med fynske sangere og det verdensberømte vokalensemble Ars Nova Copenhagen. Finalekoncerten ledes af det unge stortalent, dirigenten Jonas Rasmussen, og koncerten rundes selvfølgelig af med Elgars udødelige Pomp and Circumstance March no. 1. 

Som optakt til festivalen (lørdag d. 25. september) rykker byens organister atter ud i bybilledet og spiller orgelmusik på en spændende, alternativ lokation, og flere overraskelser vil helt sikkert følge. 

Alle festivalens aktiviteter offentliggøres løbende på Odense Internationale Orgelfestivals facebookside: https://www.facebook.com/Odens... 

Program: Torsdag d. 30. september kl. 19.30, Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus: Åbningskoncert med Odense Symfoniorkester og organist Nathan Laube (USA) under ledelse af dirigent Elena Schwartz (Schweiz/Australien) 

Fredag d. 1. oktober kl. 16.30, Sankt Hans Kirke: Koncert med børnesang og orgelimprovisation 

Fredag d. 1. oktober kl. 19.30, Sankt Hans Kirke: Koncert med organist Robert Bennesh og solotrompetist Gustav Melander, Sverige 

Lørdag d. 2. oktober kl. 11, Kirkesalen på Odense Universitetshospital: Kammermusikkoncert med musikere fra Odense Symfoniorkester og fynske organister 

Lørdag d. 2. oktober kl. 15, Graabrødre Klosterkirke: Koncert med organist Roberto Mucci, Italien 

Søndag d. 3. oktober kl. 10, Odense Domkirke Festgudstjeneste Søndag d. 3. oktober kl. 13-17, Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus Orgelklubben for børn med Katrine Immerkjær Kristiansen, Danmark 

Søndag d. 3. oktober kl. 18, Sct. Albani Kirke: Koncert med Søren Christian Vestergaard (Danmark) - modtageren af Frobeniusfondens store pris 

Mandag d. 4. oktober kl. 11, University College Lillebælt Koncert med organister fra Odense 

Mandag d. 4. oktober kl. 19.30, Ansgars Kirke: Koncert med organist JeanBaptiste Robin, Frankrig 

Tirsdag d. 5. oktober kl. 10-13, Odense Domkirke: Masterclass for konservatoriestuderende med organist Jean-Baptiste Robin, Frankrig 

Tirsdag d. 5. oktober kl. 14.30-17.30, Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus: Masterclass for konservatoriestuderende med organist Jean-Baptiste Robin, Frankrig 

Tirsdag d. 5. oktober kl. 19.30, Odense Domkirke: Koncert med organist Wolfgang Zerer, Tyskland 

Onsdag d. 6. oktober kl. 19.30, Thomas Kingos Kirke: Koncert med organist Jeremy Joseph, Østrig 

Torsdag d. 7. oktober kl. 19.30, Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus: Finalekoncert med organist Jonathan Scott (England), stort kor med fynske sangere og Ars Nova Copenhagen under ledelse af dirigent Jonas Rasmussen