Fyens Stift er geografisk omkranset af vand til alle sider og består af øer: en stor, et par mindre og mange små. Nogle er forbundet med broer – mellem andre skal man sejle. Afstande og farvand til trods er vores kirker knyttet sammen i Fyens Stift, som derfor kan sammenlignes med et skib.

Et velkendt billede, for i århundreder har man sammenlignet menigheden med et skib, ligesom den centrale del af kirkebygningen kaldes ”skibet” og under hvælvingen hænger ofte et kirkeskib – ja i nogle fynske søfartsbyer som Marstal, Ærøskøbing og Middelfart endda flere.

Billedet af menigheden som et skib henviser blandt andet til Bibelens fortælling om Noahs ark og beretningen om Jesus, der får det oprørte hav på Genesaret sø til at lægge sig. Kristus er til enhver tid kirkens kaptajn, der leder skibet gennem uvejr og storme, men på det organisatoriske plan kan man se biskoppen som kaptajn over Fyens Stift.

Biskoppen skal nemlig, som skibets kaptajn, holde kursen, tage ansvar for at styre skibet og værne om besætningens tryghed – hvad enten havet er blikstille eller i oprør!

Sejladsens mål er givet ovenfra, men kaptajnen er betroet det ansvar at bringe skibet sikkert i havn. Således skal kaptajnen sørger for at holde kursen, men det er besætningen, der får skibet til at sejle. Alle har en betydning fra den yngste matros over kokken i kabyssen til styrmanden og kaptajnen. Ingen kan undværes ombord.

En ansvarlig kaptajn tilser sit skib, før det stævner ud og sørger for jævnligt at være i kontakt med alle dele af besætningen, men alle de små og store opgaver, der hver dag skal udføres, blander kaptajnen sig ikke i – medmindre der er optræk til problemer. Så må kaptajnen tage affære.

På samme måde med en biskop. Kirkelivet trives i sognene, hvor menighedsrådsmedlemmer, præster og øvrige ansatte gør et stort stykke arbejde, understøttet af provstiudvalgene, som har det økonomiske ansvar.

Derfor bør menighedsrådene også kunne hente ekstra hjælp til administrative opgaver, hvis der skulle blive brug for det! Den daglige drift er biskoppen ikke indblandet i, men sker det, at noget kører skævt, eller at strukturerne ændrer sig, skal biskoppen på banen med bistand, støtte og myndighed.

Biskoppen skal i forhold til hverdagen rundt om i stiftets kirker dermed primært tilse, at alle styrer efter den overordnede kurs: at det kristne evangelium lyder alle steder. Lokalt kan kirkelivet udfolde sig på mange måder, men grundlæggende skal Ordet om tilgivelse, trøst og håb lyde hver søndag i alle sogne.

Skal sejladsen lykkes, fordrer det samarbejde, dygtighed samt et klart blik for det overordnede mål. Derfor må biskoppen være en person, der kan lytte, samarbejde og på baggrund heraf træffe de nødvendige beslutninger. Menighedsråd, præster og provster skal kunne have tillid til kaptajnens dispositioner, for kun gennem tillid kan det frugtbare samarbejde begynde.

Biskoppens opgaver må derfor så vidt som muligt være at komme rundt i sognene på den store, de mindre og helt små øer for at blive fortrolig med stiftets kirkeliv, for at opmuntre, inspirere – og ikke mindst blive inspireret. Og selvfølgelig for at se til, at kursen altid er sat efter evangeliets forkyndelse, samt at arbejdsglæden er intakt – også selvom stormene kan rase og bølgerne gå højt.

https://fyens.dk/debat/debat-b...