Fødsel og dåb

 

Fødsel
Et barn skal registreres senest 14 hverdage efter fødslen. Ved fødsel på hospital sørger jordemoderen for personnummer og registrering. Ved hjemmefødsel skal forældrene anmelde fødslen. Anmeldelsen skal sendes til morens bopælssogn eller i Sønderjylland til kommunen. 
Sådan gør du:
(det er barnets mor, som skal påbegynde anmeldelsen af fødslen):
Log på www.borger.dk med NemID 
Udfyld formularen 
Send anmeldelsen
Først når du har underskrevet med din digitale signatur er anmeldelsen afsendt.

Omsorgs- og ansvarserklæring.
Er I ikke gift med hinanden, og ønsker I sammen at varetage omsorgen og ansvaret for jeres barn, skal I udfylde og underskrive en omsorgs- og ansvarserklæring om faderskab. I får samtidig fælles forældremyndighed over jeres barn.

I kan udfylde erklæringen både før fødslen og i de første 4 uger efter barnets fødsel. Hvis barnet er mere end 4 uger gammelt, kan I ikke længere benytte løsningen, og barnets mor vil modtage et brev fra Familieretshuset gennem Digital Post med information om, hvordan I registrerer faderskabet. 

Sådan gør du
Log på  www.borger.dk med NemID
Udfyld formularen
Send anmeldelsen.

Først når du har underskrevet med din digitale signatur er anmeldelsen afsendt. Den forælder, der ikke udfylder anmeldelsen, vil modtage en besked på sin private mail. Denne indeholder et link, man skal gå ind på og med sin NemID underskrive anmeldelsen og dermed bekræfte faderskabet og den fælles forældremyndighed.

Dåb
Læs alt hvad du har brug for at vide om dåben i Folkekirken her.
I Dalum Kirke foretages max to dåb ved højmessen klokken ti om søndagen. Skal dit barn døbes kontakter du Personregistreringskontoret  på mail dalum.sogn@km.dk eller telefon 52 10 49 00. Åbningstid: Man-fre kl. 9.30-13 og derefter den præst, som har gudstjenesten på den ønskede dato med henblik på dåbsbesøg i hjemmet.
For fadderne (2-5) gælder, at de skal være døbt ved den kristne dåb og over være over konfirmationsalderen. Ved dåben bliver barnet medlem af Den Danske Folkekirke.

I Dalum kirke er der plads til 25 dåbsgæster pr. dåbsfamilile.

Navngivning
Barnet skal navngives inden for de første 6 måneder. Det kan ske ved (i forbindelse med) dåb. Ønskes dåb i Dalum kirke er det en god ide at ringe til kirkekontoret på mail Dalum.sogn@km.dk eller telefon 52 10 49 00. Åbningstid: Man-fre kl. 9.30-13 i god tid for nærmere aftale.
Skal barnet navngives uden dåb skal anmeldelse foregå på www.borger.dk

 

om fotografering i kirken